fredag den 28. marts 2014

en elefant kom marcherende...

… og den havde en masse venner med.
Jeg er hoppet med på origami-bølgen. Ind til videre er det blevet til de her små elefanter og nogle lamper. Elefanterne skal bruges til tre uroer - én drenget og to mere pigede, men så langt er jeg ikke nået endnu. 

Folder du også? Eller kender du nogle gode sider med flotte foldede ting? Links modtages gerne. ;)





mandag den 24. marts 2014

kuffert forvandlet til dukkehus

jeg købte en gammel kuffert på et loppemarked med en idé om at lave et dukkehus ud af den. 
den var faktisk ret fin - et fund til en 50'er.
inden i var den beklædt med papir, som havde set bedre dage og derfor blev pillet af. et par hylder/gulve blev skåret til og sat ind.
ydersiden fik et par omgange tavlelak, så husets facade kan tegnes med kridt - og ændres lige så tit der er lyst til det. kuffertens fine detaljer beholdt jeg, som de var.
med (en masse) hvid maling indeni og papir på gulvene er dukkehuset klar til leg.

søndag den 23. marts 2014

leg med tråd

med en pokkers masse knappenåle, et vatterpas og en rulle neontråd blev en kedelig opslagstavle lidt sjovere.
en hurtig skitse af (noget af) københavns skyline
221 knappenåle
neontråd vikles om knappenålene
færdig